Forsiden->Produkter->Ventilation->VSD->Beskrivelse

Kort beskrivelse

Anvendelse
Vsd er en styring, der er baseret på 2 stk. controller MB3 for genvending af varme med veksler, og for varmeflade, samt trykstyring af ventilationsmotorerne og 1 stk. controller MB3 som tillægsmodul for recirkulering, køl og fugtstyring. Controlleren er forprogrammeret til at styre 8 forskellige typer ventilationssystemer. De forskellige funktioner vælges via plug-in.

Ventilationssystemer:
1: Varmeflade, genvinding, køleflade.
2: Varmeflade, genvinding.
3: Varmeflade, køleflade.
4: Varmeflade.
5: Genvinding, køleflade.
6: Genvinding.
7: Køleflade.
8: Luftskifte.

Funktion
Når de forskellige sensorer og aktuatorer er tilsluttet controllerne og forsynet med spænding, er styringen klar til at blive konfigureret og bundet via et LonWorks installationsværktøj. Når styringen er konfigureret, kan anlægget styres manuelt via omskifter (On/Off) eller plug-in hvor det stilles i auto eller manuelt. I auto vil anlægget styre og regulere efter de tider, der er stillet i plug-in.

Opstart
Ved opstart af anlægget åbnes indblæsnings- og udsugnings-spjældene. Efter ca. 3 minutter startes ventilations- motorerne og reguleres til en hastighed, hvor det ønskede tryk opnås. Og kaskadestyring til at opretholde at temperaturen frigives.

Kaskadestyring
Er indblæsningstemperaturen lavere end setpunktet frigives start af genvinding (veksler/recirkulering), Genvinding (veksler/recirkulering)vil øge varmetilførelsen indtil setpunktet er opnået. Opnås setpunktet ikke, frigives varmefladen og cirkulationpumpen starter, hvorefter ventilen begynder at åbne indtil setpunket er opnået. Er indblæsnings- temperaturen højre end setpunktet lukkes der ned for varme og genvinding (veksler/recirkulering), herefter frigives start af køling, enten ved hjælpe af køleanlægget eller cirkulationspumpen og et 0-10 Volt signal for køleydelsen eller til ventilen for kølefladen

Varmeflade
Ved tilslutning af varmeflade giver styringen et startsignal til cirkulationspumpen og et 0-10 Volt signal til ventilen for varmefladen. Der kan tilsluttes et fejlsignal fra cirkulationspumpen til styringen, således at varmesekvensen stopper ved fejl, og der kommer en alarm. Når alarmen bliver reset, kobles sekvensen automatisk ind igen.

Veksler
Ved tilslutning af veksler giver styringen et startsignal til styreboks for roterende veksler eller cirkulationspumpen for væskekoblet veksler og et 0-10 Volt signal til roterende veksler med modulerende hastighed eller ventilen for væskekoblet veksler. Der kan tilsluttes et fejlsignal fra styreboks for roterende veksler eller cirkulationspumpen til styringen, således at varmegenvinding med veksler stopper ved fejl, og der kommer en alarm. Når alarmen bliver reset, kobles sekvensen automatisk ind igen.

Recirkulering
Ved tilslutning af recirkuleringsspjæld giver styringen et 0-10 Volt signal til recirkuleringsspjæld. Her er det vigtigt, at indsugningsspjældet og afkastningsspjældet reguleres via et 0-10 Volt signal og ikke On/Off. Recirkuleringsspjældet anvendes typisk sammen med køl.

Køleflade
Ved tilslutning af køleflade giver styringen et startsignal til køleanlægget eller cirkulationspumpen og et 0-10 Volt signal for køleydelsen eller til ventilen for kølefladen. Der kan tilsluttes et fejlsignal fra køleanlægget eller cirkulationspumpen til styringen, således at kølesekvensen stopper ved fejl, og der kommer en alarm. Når alarmen bliver reset, kobles sekvensen automatisk ind igen.

Sikkerhed
Stiger temperaturen i indblæsningskanalen til over 70°C og 40°C i udsugningskanalen kobler brandtermostaterne ud, anlægget stopper og spjældene lukker. Brandtermostaten skal manuelt resettes. Anlægget skal herefter genstartes manuelt via NETLON omskifter On/Off eller plug-in.
Kommer temperaturen under 5°C på bagsiden af varmefladen, kobler frosttermostaten ud. Anlægget stopper, cirkulationspumpen på varmefladen starter og ventilen åbnes 100% og holder en returtemperatur på varmefladen på 25°C, indtil frosttermostaten kobler ind igen. Herefter starter anlæg automatisk op og kører videre.
Ved tilisning af veksler kobler tilisningspressostaten ud, skifter anlægget stilling fra automatik til stillingen ”tilisning”, hvor indsugningsmotoren standses og indsugningsspjældet lukker. Herved trækkes kun varm luft ud fra bygningen gennem veksleren. Dette bevirker, at isen i veksleren vil smelte, da der ikke er kold luft til at køle udsugningsluften ned. Denne sekvens vil fortsætte, indtil tilisningspressostaten igen vender tilbage til normal stilling.
Ved fejl på ventilationsmotor stopper anlægget. Fejlen skal manuelt resettes. Anlægget skal herefter genstartes manuelt via NETLON omskifter On/Off eller plug-in.

Montering
NETLON controllerne er beregnet til montering på DIN-skinne.

Bemærk! Der skal min. være en afstand på 9 mm mellem controllerne.

Konstruktion
Controlleren består af otte ind- og udgange, en kommunikationsport og en 24V strømforsyning. Controlleren er forsynet med en service-pin og en lysdiode, der bruges som statusindikator.

Netlon Aps, Hovedgaden 18, DK-4623 Lille Skensved, Telefon +45 4595 1004,