Topologi

Et af nøgleordene for LON teknologien er fri topologi, hvilket fortæller noget om hvordan et netværk er opbygget, udbredt og forgrenet. Der er mulighed for at vælge en af de fire, som ses på billedet forneden, eller vælge et blanding af dem alle sammen.

Et simpelt skematisk billede på et LON netværk, kunne se ud som på figuren forneden som illustrerer et bygningsværk i 3 etager. Den lodrette bus-streng, der går på tværs af etagerne, er en backbone linje som kaldes backbone-nettet. De vandrette bus-strenge er lokalnetværket på den pågældende etage. Mellem backbone nettet og de enkelte lokalnetværk, er der indskudt en router, som er en enhed, der er i stand til at sektions-opdele datatrafikken. Den trafik, som vil foregå på f.eks. etage 1, vil således ikke forstyrre etage 3 og omvendt. Det er naturligvis stadig muligt, at kommunikere på tværs af etagerne.

Normalt vælges fri topologi i installationer, hvor der er forholdsvis korte strækninger mellem det intelligente udstyr. Som eksempel kan nævnes et større byggeri med mange små rum, hvor alle controllere og tryk skal tilsluttes en busforbindelse. Når busledningen føres vilkårligt rundt mellem komponenterne på netværket, er der en håndregel, som foreskriver, at busledningen maksimalt må være ca. 500 meter. Hvis topologien i stedet havde været udført som bus topologi, havde den maksimale afstand været ca. 2700 meter i netværket. Kabellængden afhænger af kabeltypen. Echelon forskriver et kabel fra producenten ”Belden” type 85102, hvis de 2700 meter skal overholdes. Bus-topologi anvendes bl.a. i installationer, hvor afstanden mellem komponenterne er lange.

Netlon Aps, Hovedgaden 18, DK-4623 Lille Skensved, Telefon +45 4595 1004,